skip to search skip to navigation skip to main content

Information til sundhedspersoner om indsamlingen og behandlingen af dine personoplysninger

Astellas Pharma er en global medicinalvirksomhed, hvis ultimative moderselskab har hovedkontor i Tokyo, Japan. Vores mission er at forbedre patienters liv på følgende nøgleområder: transplantation, urologi, onkologi og anti-infektionsmidler. For flere oplysninger om Astellas, se venligst afsnittet “Om” på vores websted på https://www.astellas.dk/om-astellas/

Astellas Pharma a/s (“Astellas”) respekterer din ret til fortrolighed. Denne databeskyttelseserklæring forklarer, hvem vi er, hvordan vi indsamler, deler og bruger personoplysninger om dig, og hvordan du kan udøve dine databeskyttelsesrettigheder. Hvis du har nogen spørgsmål eller bekymringer om vores brug af dine personoplysninger eller hvis du ønsker at benytte dig af dine rettigheder, herunder indsigelse mod behandlingen af dine personoplysninger på den måde vi har beskrevet her, så bedes du kontakte os ved hjælp af oplysningerne der findes i slutningen af denne Privatlivspolitik.

Den dataansvarlige for dine personoplysninger er Astellas Pharma a/s, Kajakvej 2, 2770 Kastrup, Danmark – CVR.: DK10888638.

Hvilke personoplysninger indsamler Astellas og hvorfor?

Vi indsamler oplysninger om dig fra en række kilder, indbefattet direkte fra dig selv og fra: dokumenter eller formularer som du oplyser for at kunne deltage i Astellas-sponsorerede eller støttede aktiviteter, eksempelvis Astellas-sponsorerede kliniske forsøg og forskningsaktiviteter eller i andre sammenhænge; offentligt tilgængelige kilder; CV’er; online og andre databaser samt websteder, der kan blive administreret af tredjepart på vores vegne.

Astellas indsamler og anvender følgende kategorier af personoplysninger til de formål, som er beskrevet nedenfor:

  • Personoplysninger, herunder dit navn, alder, køn og kontaktoplysninger;
  • arbejdsrelaterede oplysninger eksempelvis dit arbejdssted, stilling, det medicinske område hvor du er beskæftiget, dine kvalifikationer og videnskabelige aktiviteter (såsom tidligere erfaringer med klinisk forsøg og deltagelse i tidligere eller igangværende forskningsstudier med Astellas og andre virksomheder), udgivelser af akademisk eller videnskabelig forskning og artikler samt medlemskab i foreninger og bestyrelser; og
  • oplysninger om dine interaktioner med os, hvilken type møder vi har afholdt, emner der har været drøftet, din viden om og evt. spørgsmål du har haft om vores virksomhed og produkter, hvilken slags materialer vi har demonstreret for dig og evt. feedback som du har givet, så vel som din mening og hvordan du ordinerer medicin, rutiner i forbindelse med behandling af patienter og diagnosticering og lignende informationer.

Vi behandler disse oplysninger i vores kundedatabaser med det formål at administrere vores relation til dig, herunder planlægning af et potentielt samarbejde, kontakt, besøg og møder; for at hjælpe med at evaluere informationerne vi giver dig og sikre at de er relevante for dig baseret på din ekspertise, interesser og præferencer; og for at forstå din pågældende videnskabelige/terapeutiske fremgangsmåde og tilfredshed med Astellas produkter.

Hvem deler Astellas mine personoplysninger med?

Vi kan videregive dine personoplysninger til følgende kategorier af modtagere:

  • til vores koncernselskaber, tredjepartstjenesteudbydere og partnere, der leverer databehandlingstjenester til os, eller som på anden måde behandler personoplysninger til formål, som er beskrevet i denne databeskyttelseserklæring, eller som meddeles dig, når vi indsamler dine personoplysninger. Her finder du en liste over vores nuværende koncernselskaber https://www.astellas.com/en/worldwide;
  • til en kompetent retshåndhævende myndighed, lovgivende myndighed, offentligt organ, domstol eller anden tredjepart, hvor vi mener, at videregivelse er nødvendig (i) i henhold til gældende lovgivning eller forskrift, (ii) for at udøve, etablere eller forsvare vores juridiske rettigheder eller (iii) for at beskytte dine eller andre personers interesser;
  • til en potentiel køber (og dennes agenter og rådgivere) i forbindelse med eventuelt foreslået køb, fusion eller erhvervelse af en del af vores forretning, forudsat at vi informerer køberen om, at den kun må bruge dine personoplysninger til de formål, der er beskrevet i denne databeskyttelseserklæring;
  • til enhver anden person med dit samtykke til videregivelsen.

Retsgrundlag for behandling af personoplysninger (kun EØS-baserede sundhedsplejere)

Hvis du er sundhedsperson baseret i EØS er det i vores legitime interesse at indsamle og anvende de personoplysninger, der er nævnt ovenfor til at opretholde vores forhold til dig. Hvis du har nogen spørgsmål om dette juridiske grundlag, så bedes du kontakte os vha. kontaktoplysningerne, der findes i slutningen af denne Privatlivspolitik.

Hvordan holder Astellas mine personoplysninger sikre?

Vi bruger passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger til at beskytte de personoplysninger, som vi indsamler og behandler om dig. De foranstaltninger, som vi bruger, er designet til at tilvejebringe et niveau af sikkerhed, der er passende for risikoen ved at behandle dine personoplysninger.

Internationale dataoverførsler

Dine personoplysninger bliver overført til og behandles i andre lande end det land, hvor du er bosat. Disse lande kan have databeskyttelseslove, der adskiller sig fra lovgivningen i dit land (og tilvejebringer i nogle tilfælde ikke det samme niveau af beskyttelse).

Helt specifikt er vores servere, som vi anvender til at hoste dine personoplysninger, placeret i USA, og vores koncernselskaber og tredjepartstjenesteudbydere og partnere driver virksomhed inden for og uden for EU, f.eks. USA og Japan. Det betyder, at når vi indsamler dine personoplysninger, kan vi behandle dem i et af disse lande.

Vi har imidlertid truffet passende sikkerhedsforanstaltninger, der kræver, at dine personoplysninger forbliver beskyttet i overensstemmelse med denne databeskyttelseserklæring. Disse omfatter implementering af Europa-Kommissionens standardkontraktbestemmelser for overførsel af personoplysninger mellem vores koncernselskaber, som kræver, at alle koncernselskaber beskytter personoplysninger, som de behandler fra EØS, i overensstemmelse med EU’s databeskyttelseslovgivning.

Vores standardkontraktbestemmelser kan udleveres efter anmodning herom. Vi har implementeret tilsvarende passende sikkerhedsforanstaltninger hos vores tredjepartstjenesteudbydere og partnere, og yderligere oplysninger kan udleveres efter anmodning herom.

Opbevaring af data

Vi opbevarer personoplysninger, som vi indsamler fra dig, hvor vi har et løbende, lovligt forretningsmæssigt behov for at gøre det (for eksempel for at yde en tjeneste, som du har anmodet om, eller for at overholde gældende juridiske, skattemæssige eller regnskabsmæssige krav).

Når vi ikke har et løbende, lovligt forretningsmæssigt behov for at behandle dine personoplysninger, vil vi enten slette eller anonymisere dem, eller, hvis dette ikke er muligt (for eksempel, fordi dine personoplysninger er opbevaret i sikkerhedskopiarkiver), vil vi opbevare dine personoplysninger sikkert og isolere dem fra enhver videre behandling indtil sletning er muligt.

Dine databeskyttelsesrettigheder

Du har følgende databeskyttelsesrettigheder:

  • Hvis du ønsker at få adgang til, rette, opdatere eller anmode om sletning af dine personoplysninger, kan du gøre det i overensstemmelse med gældende lovgivning til enhver tid ved at kontakte os ved hjælp af kontaktoplysningerne, der er angivet under overskriften “Sådan kontakter du os” nedenfor.
  • Hvis du er bosiddende i EØS, kan du desuden gøre indsigelse mod behandling af dine personoplysninger, bede os om at begrænse behandlingen af dine personoplysninger eller anmode om overførbarhed af dine personoplysninger. Du kan udøve disse rettigheder ved at kontakte os ved hjælp af kontaktoplysningerne, der er angivet under overskriften “Sådan kontakter du os” nedenfor.
  • Du har ret til at indgive en klage til en databeskyttelsesmyndighed om vores indsamling og brug af dine personoplysninger. For flere oplysninger bedes du kontakte din lokale databeskyttelsesmyndighed. (Kontaktoplysninger til databeskyttelsesmyndighederne i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, Schweiz og visse ikke-europæiske lande (herunder USA og Canada) er tilgængelige http://ec.europa.eu/justice/article-29/structure/data-protection-authorities/index_en.htm.)

Vi svarer på alle anmodninger, som vi modtager fra enkeltpersoner, der ønsker at udøve deres databeskyttelsesrettigheder i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning.

Opdateringer af denne databeskyttelseserklæring

Vi kan opdatere denne databeskyttelseserklæring fra tid til anden som følge af ændringer i juridiske, tekniske eller forretningsmæssige udviklinger. Når vi opdaterer vores databeskyttelseserklæring, træffer vi passende foranstaltninger for at informere dig i overensstemmelse med betydningen af ​​de ændringer, som vi foretager.

Sådan kontakter du os

Hvis du har spørgsmål vedrørende vores brug af dine personoplysninger, bedes du kontakte vores databeskyttelsesansvarlige ved hjælp af følgende oplysninger: privacy@astellas.com.

Cookie-politik  | Fortrolighedspolitik for websted  |  Vilkår og betingelser  | Astellas Pharma a/s, Kajakvej 2, DK-2770 Kastrup, Tlf. +45 4343 0355, Fax +45 4343 2224, kontakt.dk@astellas.com, www.astellas.dk