Opretholdelsen af en intakt, blød og smidig hud er meget vigtig for vort generelle velbefindende. Huden er vort "ansigt udadtil" og afspejler, hvordan man trives, både fysisk og psykisk.

Huden udsættes dagligt for mange belastninger, eksempelvis:

• vejr og vind
• kulde/varme
• soldyrkelse
• luftens temperatur og fugtighed i hjemmet
• rengøring med vand og rensemidler
• arbejdsbelastninger med kulde, vand, papir, kemikalier, olie osv.
• personlig hygiejne o.l.

Hudens yderste lag kaldes for ”hudbarrieren”. Den er bygget op af hornceller bundet sammen af barrierefedtstoffer. Disse fedtstoffer binder cellerne tæt sammen som mursten i en mur. Barrieren er kun 1/100 mm tyk, men alligevel forbavsende slidstærk i betragtning af, at den hver dag udsættes for store mekaniske og kemiske belastninger.
Barrierefedtstofferne produceres kontinuerligt.

Barrieren kan dog ikke holde til hvad som helst.
Hvis belastningen bliver for stor, bliver barrieren utæt, vandfordampningen fra kroppen øges og huden tørrer ud. Mikroorganismer og andre skadelige stoffer kan trænge ind i organismen.

Alle – unge som ældre - kan opleve signal fra huden i form af let tør hud f.eks. efter badet, arbejde, rengøring, efter en almindelig hverdag med sol og vind eller måske bare som resultat af et tørt indeklima.
Lytter man ikke til hudens signal i tide vil det senere udvikle sig til større hudproblemer eksempelvis i form af eksemer. Derfor er det vigtigt at forebygge!

Hvilket hudplejemiddel man skal anvende, afhænger helt af summen af belastninger huden udsættes for og af hvilken hudtype (normal, sart eller syg) man har samt af årstiden.

Hvorfor skal man pleje huden?
Tør hud er et advarselstegn! Tør hud er tegn på en skadet hudbarriere! Undgå udtørring! Barriereskaden bør repareres hurtigst muligt med en barriere-reparerende creme. En defekt hudbarriere øger risikoen for at udvikle et eksem.

Forbedring af barrierefunktionen
Da en barriereskade er ensbetydende med øget vandfordampning må man populært sagt ”lægge låg på” huden for at mindske fordampningen efter beskadigelsen, indtil huden igen er normal.
Det gør man ved at anvende en creme, der beskytter barrieren og som kan fungere som et ”kunstigt” låg på huden.

Barriere reparationen fremmes bl.a. ved at anvende en creme med hudfysiologiske barrierefedtstoffer, dvs. give huden de fedtstoffer tilbage som den har mistet. Derved nedsættes vandtabet fra huden uden at påvirke hudens egen produktion af fedtstoffer, som er en vigtig del af reparationsprocessen. Herved genoprettes hudens fugtbalance og hudbarrierens beskyttende virkning.

Fedt eller vand?
Hvilken creme man skal anvende, afhænger dels af hudtypen, barriere-skadens omfang samt årstiden. Vandindholdet øges bedst ved at reducere fordampningen ved hjælp af en relativ fed creme. Hvilke fedtstoffer cremen indeholder er også vigtigt, idet hudfysiologiske fedtstoffer i ret mængde og balance har en aktiv fremmende virkning på reparation af hudbarrieren. De hudfysiologiske barrierefedtstoffer er bl. a. ceramider, cholesterol og frie fede syrer

Ny forskning har vist at der findes hudplejemidler, der både har en neutral, negativ eller positiv virkning på barriere-gendannelsen. Det er med andre ord vigtigt at vælge et hudplejemiddel, som ikke har nogen negativ indflydelse på gendannelsen af hudbarrieren. Nogle hudplejemidler kan endda påvirke hudens egen fedtproduktion, så den forsinkes.

Vigtigt!
Undgå så vidt muligt cremer, der blokerer de signaler, der får huden til at producere ekstra barrierefedtstoffer. Bed om dokumentation for virkningen på hudens vandfordampning i hele reparationsprocessen.

Hvad skader hudbarrieren?
Akutte barriere skader
Vand, vaske- og opløsningsmidler
Organiske opløsnings- og rensemidler
Fysisk slid
Akut solforbrænding
Osmotisk udvaskning af vand (udligning af koncentrationsforskelle/saltbalance) eks. ved havbadning
Kemisk peeling af huden

Kroniske barriere skader
1. Kronisk fysiologisk belastning, eks. arbejdsbetinget
2. Struktur forandringer, eks. arvelige hudsygdomme
3. Inflammatoriske (hudsygdomme med betændelse, eks. eksemer).

1. Arbejdsbetingede barriereskader
Kokke, køkkenpersonale
Frisører
Rengøringspersonale
Bryggeriarbejdere
Sadelmagere
Mekanikere
Ansatte i bagerier
Ansatte i slagterier
Ansatte i konservesindustrien
Laboranter

2. Hudsygdomme, hvor der forekommer strukturforandringer i huden:

ATOPISK HUD
medfødt eksem med stærk kløe, optræder hyppigst hos børn, også kaldet børneeksem

PSORIASIS

ICHTHYOSE

ANDRE DYSKERATOTISKE LIDELSER
ændringer i hudens hårdhed og tykkelse

HYPERKERATOTISKE HUDLIDELSER
hård, tyk og skællende hud

3. Eksempler på inflammatoriske hudsygdomme, der medfører barriere forandringer

Atopisk dermatit (børneeksem)
Eksemer inkl. håndeksem
Psoriasis

Hvad er eksem? Bestil brochuren her: kontakt@dk.astellas.com

Sådan lever du med eksem Bestil brochuren her: kontakt@dk.astellas.com

Tangos kriblende kløe Bestil brochuren her: kontakt@dk.astellas.com

Funklende Stjerner Bestil brochuren her: kontakt@dk.astellas.com