skip to search skip to navigation skip to main content

Åbenhed

Vi sikrer åbenhed

Astellas interagerer løbende med sundhedspersoner, patientforeninger og andre relevante parter i sundhedssektoren. Vi værdsætter denne faglige dialog, som er uundværlig i arbejdet med at udvikle lægemidler med patientens behov i centrum.

Vores interaktioner foregår i fuld åbenhed og i overensstemmelse med gældende regler og lovgivning, der tager højde for alle sider af interaktionerne med interessenter i sundhedssektoren, herunder

  1. Sundhedspersoner
  2. Patientforeninger
  3. Hospitaler
  4. Eksterne konsulenter

I Danmark er vi medlem af LIF (Lægemiddelindustriforeningen) og følger dermed de etiske regler, der gør sig gældende under ENLI (Etisk Nævn for Lægemiddelindustrien), hvor vi blandt andet forpligter os til at offentliggøre aftaler med læger og andre sundhedspersoner, patientforeninger og hospitaler for at sikre åbenhed og gennemsigtighed i samarbejdet.

På europæisk plan er Astellas medlem af European Federation of Pharmaceutical Industries and Associations (“EFPIA”) – en non-profit paraplyorganisation, der samler og repræsenterer en lang række aktører inden for medicinalindustrien i Europa.

Sundhedspersoner

EFPIA Disclosure Code er implementeret i Danmark i Lægemiddelindustriens Kodeks vedr. Reklamer mv. for lægemidler rettet mod sundhedspersoner, hvilket praktisk er sket ved en henvisning til den danske lovgivning om registrering, godkendelse og åbenhed om sundhedspersoners tilknytning til lægemiddel- og medicovirksomheder med virkning pr. 1. november 2014. Listen over danske sundhedspersoner med tilknytning til virksomheder kan findes her.

Du kan se en international liste over Astellas interaktioner med sundhedspersoner her

Læs mere om EFPIA her.

Patientforeninger

Astellas Pharma a/s har i Danmark indgået følgende aftaler med danske patientforeninger mv.:

Hospitaler

Donationer og tilskud til hospitalerne skal følge de ”Etiske regler for donationer og tilskud (Donationskodekset)”.

Astellas Pharma a/s har i Danmark ikke givet økonomisk støtte til nogen hospitaler inden for de seneste to år.

Eksterne konsulenter

Astellas Pharma a/s interagerer også med politikere og myndigheder med det formål at optimere parternes fælles interesser og samtidig skabe grundlaget for at øge patienters og borgeres adgang til optimal medicinsk forebyggelse og behandling. Hvor denne dialog varetages i samarbejde med eksterne konsulenter, sker dette   i henhold til Lifs Etiske Regler for dialog og forhandling med beslutningstagere for at sikre fuld åbenhed om, hvem og hvilke interesser konsulenten repræsenterer.

Astellas har gjort den eksterne konsulent opmærksom på regelsættet og konsulentens forpligtelser, samt at det er vores ansvar at sikre, at lobbykodekset overholdes af konsulenten. Astellas Pharma a/s har i Danmark indgået følgende aftaler med eksterne konsulenter, der på Astellas’ vegne interagerer med politikere og myndigheder: – liste under udarbejdelse

 

 

Cookie-politik  | Fortrolighedspolitik for websted  |  Vilkår og betingelser  | Astellas Pharma a/s, Kajakvej 2, DK-2770 Kastrup, Tlf. +45 4343 0355, Fax +45 4343 2224, kontakt.dk@astellas.com, www.astellas.dk